I REACH-terminologien bruges begrebet downstream-bruger. Dette er virksomheder, der anvender kemiske stoffer i produktionen, eller de blander stofferne op til fremstilling af kemiske produkter. Man er downstream-bruger, hvis man blot omhælder kemiske produkter til anden emballage.
Forpligtelserne er først og fremmest sikkerhedsdatablade samt eventuelt kemikaliesikkerhedsrapport efter gældende regler.
Over for leverandøren af kemiske stoffer har downstream-brugeren ret til at fremsende oplysninger om specifik anvendelse. Producenten skal så medtage disse anvendelser i sin sikkerhedsvurdering og i sin anmeldelse af stoffet.
Såfremt producenten ikke finder den beskrevne anvendelse for forsvarlig, eller hvis downstream-brugeren ikke ønsker at oplyse om sin anvendelse over for producenten, flyttes anmeldepligten til downstream-brugeren.